Det har høj prioritet i vores undervisning, at den enkelte ekvipage har vores fulde fokus og på intet tidspunkt er overladt til sig selv, da det i ridning er de små detaljer, der gør de store forskelle. Derfor tilbyder vi udelukkende individuel eneundervisning på vores kurser, så den enkelte rytter og hest får mest muligt ud af undervisningen.
Vi er begge som undervisere meget ambitiøse og seriøse omkring vores arbejde og vurderer, at denne undervisningsform lever op til vores ambitioner og giver os mulighed for at kunne gå i dybden med hver enkelt hest og rytter. Derfor giver denne undervisnings/ kursus form en mere tilfredsstillende service både for os som undervisere og for dig som rytter.
Christina og Hans-Christians anvender en coachende læringstilgang, hvor rytteren arbejder målrettet. Rytteren lærer at sætte sig realistiske mål i ridningen og at bruge føling, analyse, reflektion og evaluering som redskaber til at nå sine mål, rykke sig og skabe motivation i sin træning.