Christina blev udtaget til at repræsentere det danske landshold med ikke mindre en to heste: Tjörvi fra Sunnuhvoli i T.1 og Náttsól fra Kjartansstödum i B-flokk (gædingakeppni).
Christina og Tjörvi red sig ind i en B-finale og endte som nr. 2 i B-finalen med karakteren 7.78. Tjörvi viste som sædvanligt meget flotte opgavedele men energien var ikke helt i top til dette stævne. Vi er meget glade for hans altid flotte visninger og fantastiske tölt kvalitet og ser frem til mange gode oplevelser med ham fremadrettet på stævnebanerne.
Herudover brillierede Náttsól med en top B-flokks udtagelse og lå nr. 3 efter udtagelsen Náttsól viste særlig flot hurtig tölt og trav samt en enorm udstråling og scorede derfor også meget højt i vilje og form under rytter. I finalen endte hun som nr. 5 med 8,494. Vi er meget tilfredse med denne fantastiske hoppe og ser nu frem til at hun skal i avlen på Vivildgård.
Herudover havde vi ikke mindre en tre ryttere med fra vores talenthold. Alle ryttere viste nogle utrolig flotte præstationer og red sig i finaler. Her deltog en af Vivildgårds hjemmeavlede heste Depill fra Vivildgård efter Katla fra Laxarnesi og Kiljan fra Blessastödum.